FAQ

Sponsorering og gaver
Er et indlæg sponsoreret eller modtager jeg gaver jeg anmelder m.m. vil det klart fremgå i indlægget som en del af dansk lovgivning (markedsføringslovens § 4). Dette kan ske via jeg fortæller hvilket firma jeg har fået det fra, og/eller der vil stå i indlægget *Dette indlæg er sponsoreret*. Sponsorerede indlæg hvor penge er involverede, vil ligeledes oplyses til SKAT som en B-indkomst.

Test af produkter
Når jeg tester produkter, skal produktet være testet i en fair periode, dvs. hudpleje i mindst 28 dage (hudens fornyelsesproces), og makeup skal være testet i mindst én hel dag (morgen – aften), eller efter hvad produktet anbefaler eller lover. Jeg giver altid min 100 % ærlige mening, også selvom et produkt måske er sponsoreret.

Billeder
Billeder på min blog er enten nogle jeg selv har taget, lånt fra Google eller andre hjemmesider eller købt rettighederne til at bruge. Eftersom at mange billeder i dag gengives andre steder på nettet, er det ikke altid muligt at skrive den oprindelige ejer på - men så vidt muligt prøver jeg med de værktøjer der findes på nettet. Kender jeg den oprindelige ejer, vil jeg påsætte kilde på billede. Er du derfor den oprindelige ejer af et billede, så kontakt mig, og billedet vil få kilde, eller blive fjernet indenfor én hverdag.

Brug af mine billeder
Du har lov til at bruge mine billeder, hvis du skriver til mig, enten på mail (smuk-blog@outlook.com) eller kommentar, og du angiver kilde på billedet tilbage til denne blog.

Rettelse og sletning af indlæg
Jeg kan finde det nødvendigt at rette eller slette indlæg. Det kan være mange grunde, f.eks. ny viden, sproglige eller layoutmæssige fejl m.m. Jeg gør ikke nødvendigvis opmærksom på disse rettelser.

Kommentarer
Jeg er rigtig glad for de kommentere jeg får, og jeg prøver at svare på dem alle sammen. Jeg forbeholder dog ret til at slette kommentere der er spam, reklame eller fuldstændig underordnet med bloggen eller emnet.

Affiliate links
På bloggen kan du støde på affiliate links, det er links hvor jeg modtager et mindre procent af det beløb du shopper for igennem linket. Det har ingen betydning for dig, men en belønning for at du igennem denne blog er gået ind på deres internetshop. De indlæg hvor du kan støde på et eller flere affiliate links, står det oplyst i indlægget. De internetshops jeg henviser til igennem affiliate links, er kun gode internetshops, som jeg selv handler på og kan stå indenfor.

Cookies
Der er cookies på denne blog, det bruges bl.a. til at registrere besøg og hvordan læseren bevæger sig rundt omkring på bloggen gennem Google Analytics. - Dette er noget der er på alle blogs næsten automatisk, alt efter hvilken platform der bruges. Hvis du bevæger rundt på siden, accepteres, brugen af cookies.

*sidst rettet d. 28-11-2013*

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentarer, jeg vil svare hurtigst muligt i tilfælde af spørgsmål.